New Page 1

1. Bestemmelser:	2. Internetadresser.	13.Reservedele
Våbenloven	3. Regler for originale våben.	14.Ind- og udførsel af blankvåben og skydevåben.
Våbenbekendtgørelsen	4. Regler for replika våben.	15.Politivedtægten.
Våbencirkulæret	5. Signalvåben. (Salutkanon)	16.Konkurrencer i udlandet. Europæisk Våbenpas.
Bekendtgørelse om eksplosivstoffer	6. Samlertilladelse. (Skydevåben, signalvåben, magasiner og ammunition).	17.Opbevaringsregler for blankvåben og skydevåben.
Politivedtægten	7. Våbentilladelse til skydevåben.	18.Sortkrudtsvåben til jagt.
Fyrværkeriloven	8. Våbenpåtegning til skydevåben.	19.Løst og fast.
Remingtoncirkulæret	9. Genopladningstilladelse.
Våbenpasbekendtgørelsen.	10.Sortkrudttilladelse. (Kuglestøbertilladelse)
Cirkulæreskrivelse om dispensation fra opbevaringsreglerne.	11.Blankvåben. (Blankvåbentilladelse, bæretilladelse)
Bekendtgørelse om skydevåben til jagt.	12.Overgangsordninger i våbenloven.

Våbenloven (VL), der sidst er revideret den 1. januar 2000, udstikker de brede rammer for danskeres omgang med våben. Der er malet med brede penne, og så har man mange steder givet Justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler. (Lovbekendtgørelse nr. 67 af 26/1 2000)

Våbenbekendtgørelsen (VB), er de detaljerede regler om våben. VB er udgivet med hjemmel i våbenloven, og den sidste bekendtgørelse stammer fra 26. januar 2000. (Bekendtgørelse nr. 66)

Våbencirkulæret (VC), er Justitsministerens instruks til politiet om, hvorledes han vil have reglerne fortolket og administreret. Sidste cirkulære er fra 26. januar 2000. (Cirkulære nr. 8)

Bekendtgørelse om eksplosivstoffer. Regler om krudt og fænghætter. Bekendtgørelse nr. 601 af 30. juni 1994.

Politivedtægten (PVT) omtaler, om det er tilladt at skyde på offentlige steder.

Remingtoncirkulæret (RC), der blev udsendt den 22. januar 1991, omtaler introduktionen af Remington model 1867 med varianter. Genopladning af Remington er omtalt.

Våbenpasbekendtgørelsen (VP), der blev udsendt den 12. september 1992, omtaler erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EU-land.

Cirkulæreskrivelse (CO) om dispensation fra våbenlovens opbevaringsregler blev udsendt den 5. februar 2003. Denne skrivelse opregner de muligheder der er for at afvige fra de almindelige opbevaringsbestemmelser for skydevåben.

Bekendtgørelse om skydevåben til jagt handler om hvilke skydevåben, der må anvendes til jagt. Bekendtgørelsen har nr. 41 af 21. januar 1994 og blev senest rettet i bekendtgørelse nr. 39 af 25. januar 1996. Udstedt af miljøministeriet.

Søg på den konkrete lovtekst eller foretag generel søgning på f.eks. våben.

SKV blanketter kan findes på Dansk Skytte Unions hjemmeside, www.skytteunion.dk og på De Danske Skytteforeningers hjemmeside www.skytten.dk

Her kan findes alle blanketter fra Skytteforeningernes Våbenregistrering, vejledning m.m.

På politiets hjemmeside www.politi.dk kan man under punktet Information/ Blanketter finde de fleste af de blanketter, der bruges på våbenkontorerne. Her tænkes bl.a. på ansøgninger om våbenpas.

Våbenloven omtaler i § 1 og 2, at det generelt er forbudt at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben, med mindre man har en tilladelse. Forbudet omfatter hele skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler samt ammunition (hylstre, fænghætter og projektiler).

Det vil sige, at alle originale forladevåben fremstillet før 1870, frit kan indføres, erhverves, besiddes, og for så vidt også bæres og anvendes. Det er heller ikke nødvendigt at registrere våbnene som samlervåben.

Anvendelse af forladevåben fremstillet før 1870 kræver, at man har tilladelse til sortkrudt, projektiler, fænghætter og en godkendt skydebane. Våbnene skal ikke registreres. Det er altså tilstrækkeligt at have en kuglestøber tilladelse, hvorefter man kan købe krudtet af foreningen på skydebanen.

Der er for så vidt ikke noget i vejen for, at man lader et originalvåben fra før 1870 registrere på en våbentilladelse/våbenpåtegning. På den måde kan våbnet komme i våbenpasset og man kan dermed tage det med til udlandet.

Alle forladevåben, fabrikeret i 1870 og senere kræver enten samlertilladelse, eller en våbentilladelse/våbenpåtegning, hvis man vil skyde med det. Det er kun muligt at få våbentilladelse/våbenpåtegning til våben, der er skydeprogrammer til.

Originale forladerifler og -pistoler/revolvere følger de almindelige skytteforeningsregler for skydning med den pågældende våbenart og reglerne for skydebanerne. Det vil sige krav om skydeprogram, og banen skal være godkendt til kaliberen.

Bagladevåben fremstillet før 1870 og som ikke kan bruge enhedspatroner kan frit indføres, erhverves, besiddes, bæres og anvendes. Altså de samme regler som for forladevåben nævnt ovenfor. En enhedspatron kan være lavet af messing eller papir e.l..

Anvendelse af bagladevåben fra før 1870, der ikke kan anvende enhedspatron, kræver, at man har tilladelse til sortkrudt, projektiler, fænghætter og en godkendt skydebane. Våbnene skal ikke registreres. Heller ikke som samlervåben.

Alle bagladevåben, fabrikeret i 1870 og senere og som ikke kan anvende enhedspatron kræver enten samlertilladelse, eller våbentilladelse/våbenpåtegning hvis man vil skyde med det.

Alle bagladevåben, der kan anvende enhedspatron, kræver våbentilladelse af en eller anden art. Uanset fremstillingsår.

En original bagladeriffel model 1853/69, omdannet fra tapriffel, kræver således våbentilladelse/våbenpåtegning, såfremt du vil skyde med den eller en samlertillladelse, hvis den ikke skal anvendes. Det samme gælder f.eks. en Colt 1873 SAA.

Originale bagladerifler og -pistoler/revolvere følger de almindelige skytteforeningsregler for skydning med den pågældende våbenart og reglerne for skydebanerne. Det vil sige krav om skydeprogram, og banen skal være godkendt til kaliberen.

Begge typer originalvåben skal under transport være indpakket i lukket etui. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylster og må ikke indeholde ammunition under transport.

Replika våben anses i forhold til våbenloven som værende nye våben, der blot er kopier af gamle våben. Det vil sige, at våbnet følger reglerne for det faktiske fabrikationsår og ikke for modelåret.

Det vil sige, at en Uberti Remington 1858 fra Uberti i Italien regnes for en replika, selv om modelåret er 1858. Hvis der havde været tale om en original Remington, kunne man frit indføre og besidde våbnet. Nu er der imidlertid tale om en replika og derfor kræves tilladelse til både indførsel, erhvervelse og anvendelse.

Våbencirkulæret siger i § 2, stk. 3, at sortkrudtsskytter kan få tilladelse til forladevåben på lige fod med skytter i almindelige skytteforeninger. Tilladelse til replika forladevåben kan kun gives, hvis våbnet er godkendt af Forbundet og Rigspolitiet. I praksis vil det sige, at våbenet skal godkendes af Skytteforeningernes Våbenregistering efter det kriterium, at våbenet skal kunne skyde en eksisterende klasse i Forbundet af Danske Sortkrudtsskytteforeningers program.

Våbenbekendtgørelsens § 6 og våbencirkulærets § 2, giver på samme måde sortkrudtsskytterne mulighed for at få bagladevåben på lige fod med skytter fra "røgsvage" skytteforeninger.

Skytter under Forbundet af Danske Sortkrudtsskytteforeninger kan enten få almindelig våbentilladelse mod betaling hos politiet, eller få våbenpåtegning mod betaling i skytteforeningernes våbenregister. Det er altså ikke noget krav, at man skal have våbenpåtegning, hvis man hellere vil have en våbentilladelse. Et våben med våbenpåtegning eller med våbentilladelse må kun anvendes til de skydeprogrammer, der eksisterer for våbnet. Det fremgår af cirkulærets § 2 stk. 2, at en våbentilladelse kun giver adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, forbundet har godkendt for pågældende våben.

Forladepistol og -revolver har ikke kaliberbegrænsning på samme måde som patronladede pistoler, jævnfør cirkulærets § 19 stk. 6.

Bagladepistol og -revolver (sortkrudt) har en kaliberbegrænsning til kaliber .45

Minimumlængden er 21 cm. Der er krav om 2 års medlemskab som aktivt skydende medlem, før man må købe egen pistol. Der kan overføres anciennitet fra en "moderne" skytteforening. Det er op til den enkelte foreningsformand at vurdere, om han vil godkende anciennitetsoverførsel.

Der er ikke kaliberbegrænsning på forladerifler/haglbøsser. Rifler kan købes, når man har meldt sig ind i Sortkrudtsforeningen. De samme regler gælder for haglbøsser.

Transport: Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylster uden for de områder, hvor de lovligt må anvendes og må ikke indeholde ammunition. Våbnet skal under transport være indpakket i lukket etui.

Signalvåben er omfattet af våbenlovens § 1 stk. 7 og det kræver derfor tilladelse fra politiet at indføre eller besidde, bære eller anvende signalvåben.

En våbentilladelse til et signalvåben, der ikke kan skyde med skarpt er afgiftsfri.

Forlade salutkanoner defineres typisk som signalvåben, der ikke kan skyde med skarpt og er derfor afgiftsfri.

Et våben der anvender løsskudspatroner men som kan skyde med skarpt, eller som det hedder "med nogen kraft kan udskyde faste genstande", defineres som et skydevåben efter våbenlovens § 1 stk. 1 nr. 1, og en våbentilladelse til et sådan våben koster afgift.

Jægernes apporterbuk er et eksempel på en slags signalvåben, der er afgifts belagt fordi det alligevel er et skydevåben. Disse tilladelser er 5-årige.

Våbentilladelse til signalvåben kan efter våbencirkulærets § 6 gives til salutering, hundetræning, sportsarrangementer, som nødsignal og tilsvarende særlige tilfælde.

En sortkrudttilladelse vil nok være praktisk her, hvis man vil anvende et forlade signalvåben. Se afsnittet om sortkrudt.

En våbentilladelse til at anvende signalvåben der bruger løsskudspatroner, omfatter også indkøb af patroner.

Der kan søges om tilladelse til at samling af skydevåben, uanset om der er tale om for- eller bagladere.

Følgende skydevåben kan komme på den generelle samlertilladelse, hvor man ikke skal søge på det enkelte våben:

Det vil sige at man generelt kan samle på riflede våben, hvis de er fremstillet senest 1890. Med hensyn til de glatløbede haglgeværer er der ikke nogen aldersbegrænsning.

Et eksempel er en Colt Single Action Army, model 1873. Alle de våben, der har været fremstillet siden introduktionen betragtes som våben fra 1873, selv om det faktiske fabrikationsår måske er 1923. Hvis fabrikationen har været standset en årrække, og så genoptages- selv på samme fabrik - betragtes våbnet dog som en nyfremstilling.

I samlersammenhæng betyder dette, at man kan erhverve en Colt 1873, fremstillet i 1923 på den generelle samlertilladelse, men ikke en Colt 1873, fremstillet i 1950, fordi produktionen var standset under 2. verdenskrig.

Der er ud over den generelle tilladelse mulighed for at samle på skydevåben, der er nyere end 1890. Disse våben kan søges på enkelt tilladelser. Disse våben er:

Samlertilladelsen udstedes for 10 år. I modsætning til almindelige våbentilladelser, er der ved samlertilladelser ikke nogen kaliberbegrænsning eller noget mindstemål for pistoler.

Tilladelser til samling af signalvåben gives uden antalsmæssig begrænsning og der er ikke noget krav om alder på våbnet. Der kan samles på følgende våben:

Aftagelige magasiner er også en mulighed for samling. Der er ikke nogen typemæssig eller aldersmæssig begrænsning.

Den første våbentilladelse koster 840 kr., og de efterfølgende våbentilladelser det halve. Politiets våbentilladelser kan lyde på forskellige tilladelsesformer.

Tilladelsen gælder f.eks. "erhverve, besidde, bære og anvende". Det vil sige erhvervelse, opbevaring i hjemmet, transport mellem hjem og skydebane og anvendelse på skydebane. Eller til jagt hvis det er det, tilladelsen gælder. Tilladelsen kan også lyde på "erhverve og besidde", og det betyder typisk køb af samlervåben.

Her er de krav, der stilles, for at man kan få våbentilladelse til skydevåben:

Våbenpåtegninger er de våbentilladelser, medlemmer af skytteforeninger under Forbundet af Danske Sortkrudtsskytterforeninger (eller almindelige skytteforeninger) får gennem deres forening.

Man udfylder først en formular, SKV2. Det skal bl.a. fremgå, hvem der er køber og hvem der er sælger, og at våbnet er omfattet af organisationens skydeprogram.

Formularen sendes herefter med formandens underskrift til Våbenregistreringen, der holder til i Idrættens Hus i Brøndby og i Vingsted. Våbenregistreringen sender herefter formularen til det stedlige våbenkontor, der efter kontrol af medlemmet sender formularen tilbage med besked om, at der kan udstedes våbenpåtegning.

Hvis der er tale om patronladede sortkrudtsrevolver over kaliber .32 skal ansøgningen sendes til Justitsministeriet og man skal her medsende en redegørelse sammen med SKV2 ansøgningen. Blanketten som redegørelsen skrives på, kan trækkes på www.skytten.dk. Det er politiet, der sørger for at sende SKV2 blanket og redegørelse til JM.

En forening kan give transporttilladelse til et medlem, der f.eks. skal låne et klubvåben til et stævne. Dette kræver, at medlemmet enten selv har våbenpåtegning, eller at foreningen på forhånd har fået ham godkendt til transporttilladelse. Dette sker ved indsendelse af en formular, der hedder SKV3.

Betingelserne for at få våbentilladelse og våbenpåtegning til brug i skyttefore-ninger er de samme. Våbenpåtegninger koster kr. 120

Ansøgninger om forladepistol og –revolver skal ikke forelægges Justitsministeriet.

Der står ikke noget på våbenpåtegningen om at man må købe ammunition. Men det må man altså alligevel.

Hvis man ønsker at foretage genopladning af patroner, er det et krav, at man er medlem af en skytteforening, eller at man har jagttegn.

Man skal på genladningskursus for at få tilladelsen. Denne har en gyldighed på 5 år, og giver lov til at købe røgsvagt krudt, fænghætter og projektiler. Hvis man vil genoplade sortkrudtspatroner kræves der, at man har tilladelse til indkøb af sortkrudt, samt tilladelse til genladning af sortkrudtpatroner. Denne kan søges hos politiet, såfremt man har gennemført et anerkendt genladningskursus og kan fremvise kursusbevis herfor.

Tilladelsen omfatter patroner til eget eller privat brug. Det vil sige patroner til sig selv og til klubkammerater eller jagtkammerater.

Når man bliver medlem af en sortkrudtsskytteforening, kan man jævnfør Våbencirkulærets § 11, stk. 4, få en tilladelse til at købe fænghætter og støbe eller købe projektiler. Dette er den såkaldte kuglestøbertilladelse. Tilladelsen gælder 5000 fænghætter.

Hvis man vil have lov til også at købe og opbevare sortkrudt derhjemme, er kravet, at man er fyldt 20 år, og har været aktivt skydende medlem i 2 år.

Hver gang man køber sortkrudt, skal der ske afstempling på tilladelsen, og man må højst have i 1 kg sortkrudt derhjemme. Desuden højst 5000 fænghætter.

Der kan også gives tilladelse til sortkrudt til brug ved salutering. En sådan tilladelse er ikke afhængig af 2 års aktivt medlemskab. Man kan altså søge om tilladelse til sortkrudt f.eks. når man melder sig ind i et saluteringslaug.

Der er særlige regler for opbevaring af sortkrudt, der henføres under eksplosiver i henhold til Bekendtgørelse om eksplosivstoffer.

De præcise regler er anført på tilladelsen. En sortkrudttilladelse er gældende i 5 år.

Blankvåben er knive, sværd, sabler, lanser, økser og lignende spidse og skarpe genstande.

Reglerne for blankvåben er ikke lette at forstå. Mest fordi en kniv kan være lovligt et sted i hjemmet, men ikke et andet sted. En stor franskbrødskniv er lovlig at have og bruge i køkkenet, men den må ikke hænge til dekoration i stuen. Dette ville kræve en blankvåbentilladelse.

På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.

Våbenbekendtgørelsen §14 stk. 1.: Det er forbudt uden tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende: Skarpe våben eller stikvåben, hvis klinge overstiger 12 cm. Knive med tværstillet greb, springknive, springstilletter, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive, butterfly knive, kårdestokke og andre skjulte våben. Slag og stødvåben, Kasteknive.

Man må på sin bopæl besidde almindelige knive/dolke til dekoration eller som samling med en klinge op til 12 cm.

Våbenbekendtgørelsen §14 stk. 3.: Dolke og knive, der anvendes i erhverv, husholdning, jagt, lystfiskeri, sportsdykning, må erhverves, besiddes og bæres, såfremt kniven er udformet til det, den bruges til. Klingerne må altså gerne være længere end 12 cm.

Hvis man så finder ud af at man skal have en tilladelse til blankvåben er der følgende tilladelser at vælge imellem:

Våbencirkulærets § 13. stk. 1 nr. 6: Erhvervelse og besiddelse af blankvåben, der har en klinge ud over 12 cm, og som man blot har som samler eller som dekoration kræver således en blankvåbentilladelse.

En sådan blankvåbentilladelse giver tilladelse til at erhverve og besidde blankvåben, der har en klinge der er længere end 12 cm. Den er kun beregnet på de blankvåben, man har som samler eller til dekoration. Den giver ikke tilladelse til at bære eller anvende blankvåben. Tilladelsen er afgiftsfri og gælder i 10 år.

Det skal bemærkes, at man må gå med en kniv i forbindelse med "andet lignende anerkendelsesværdigt formål", men i så fald må den ikke have en klinge længere end 12 cm.

Det vil sige, at sortkrudtsskytter må antages at måtte bære kniv med en klinge på max 12 cm, i forbindelse med en tidstypisk dragt, når vi f.eks. er med på udstilling i Hørsholm på Skovbrugsmuseet eller optræder som de danske landsoldater, uden at der er krav om våbentilladelse.

Hvis der er tale om, at man gerne vil have bajonet over 12 cm på riflen i forbindelse med et stævne, eller hvis man vil bære sværd eller sabel til sin uniform, skal man have bæretilladelse jfr. Våbencirkulærets § 12.

Tilladelsen kommer til at lyde på "erhverve, besidde, bære" og er afgiftsfri og gælder i 10 år.

Bæretilladelser til blankvåben gives normalt til våbentype. Tilladelsen kan f.eks. lyde på sabel, treårskrigen.

Hvis man vil gå med blankvåben og samtidigt anvende våbnet, f.eks. til rollespil eller tilsvarende, skal man have en bære/anvende tilladelse. Den gives også med henvisning til våbencirkulærets § 12. Tilladelsen bruges til blankvåben, der har en klinge længere end 12 cm.

Tilladelsen kommer til at lyde på "erhverve, besidde, bære, anvende" og er afgiftsfri og gælder i 10 år.

Da våbenlovgivningen er af ældre dato, rummer den en række overgangsordninger. Fra 1963 f.eks. er der en ordning om, at man må beholde salongeværer, men ikke bære og anvende dem.

Fra 1984 er der en bestemmelse om haglgeværer. Besiddelse skulle anmeldes inden 1 år.

På et tidspunkt kunne man anmelde besiddelse af gamle våben. Hvis man er omfattet af en gammel overgangsordning, gælder den naturligvis fortsat.

Da den sidste ændring af våbenloven trådte i kraft 1. januar 2000 var der en overgangsordning med hensyn til signalvåben. Man fik en frist indtil den 1. januar 2001 til at anmelde besiddelse af disse signalvåben.

Våbentilladelser bevarer deres gyldighed indtil udløbsdatoen, selv om der kommer ændrede regler.

Reservedele, så som pistoner, skæfter, fjedre, skruer, aftrækkerbøjle og andre våbendele, der ikke specifikt er nævnt i våbenloven, kan frit erhverves. De kan også frit indføres.

Der kræves heller ikke tilladelse, hvis man hos bøssemageren vil reparere dele som pibe, tromle og lignende.

Hvis man derimod gerne selv vil skifte pibe, låsestol eller baskyle skal man søge om tilladelse til indkøb.

En udskiftning af piben er afgiftsfri, hvis man ikke ændrer kaliber. Hvis man ønsker at ændre kaliber, skal man have en helt ny våbentilladelse mod ny afgift.

De gamle brune våbenpåtegninger er særlige derved, at de omfatter et ubegrænset antal piber og låsestole. De nye våbenpåtegninger har ikke en sådan påtegning. Politiets våbentilladelser gælder kun et konkret våben i en bestemt kaliber.

Efter våbenbekendtgørelsens § 26 stk. 3 må følgende knive også indføres uden tilladelse. Der er tale om de knive, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 3:

Men ikke forbudte knive. Heller ikke selv om de måske kan bruges til de formål, der er nævnt ovenfor.

De specielt forbudte knive, der er nævnt i våbenlovens § 4 stk. 3, må slet ikke indføres uanset bladlængde. Her tænker man bl. a. på springknive, kasteknive enhåndsbetjente foldeknive, butterflyknive og kårdestokke.

Det fremgår af våbenbekendtgørelsens § 26 stk 1, at indførsel af blankvåben over 12 cm i klingelængde kræver tilladelse.

I praksis har det størst betydning for samlere af blankvåben, idet samlervåben over 12 cm kræver indførselstilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Fra EU-lande er der ikke mere tale om moms og told, men fra ikke EU-lande kan der blive tale om told og moms.

Der er 2 typer skydevåben, der kan indføres uden tilladelse: Forladevåben, der er fremstillet før 1870 samt bagladevåben, der er fremstillet før 1870 og som ikke kan anvende enhedspatron.

Hvis man falder over et spændende skydevåben i udlandet, er der naturligvis også mulighed for at indføre det, hvis våbnet ellers holder sig inden for de kategorier man kan samle på eller må anvende som jagtvåben eller som skytteforeningsvåben.

Hvis man finder våbnet i et katalog eller på internettet skal man sikre sig nøjagtig angivelse af det, man vil indføre.

Ansøgningen om indførsel danner basis for våbentilladelsen og de sædvanlige oplysninger om fabrikat, model, kaliber, serienummer med videre skal oplyses. For at få denne indførselstilladelse er det naturligvis en forudsætning, at man har eller kan få en våbentilladelse eller våbenpåtegning for det våben, man vil indføre.

Hvis man under en rejse i udlandet på lovlig vis køber et våben, kan man ved ankomst til dansk område deponere våbnet ved politiet eller toldvæsenet, og så søge om import- og våbentilladelse, når man kommer hjem.

Man skal kunne dokumentere hvor våbnet, der skal indføres, kommer fra. Der kan eventuelt være tale om, at man skal have tilladelse til at udføre våbnet fra sælger- landet. Husk også at undersøge om der skal transittilladelser til lande, man rejser igennem.

Bagdelen ved denne metode er, at våbnet måske ikke kan godkendes til indførsel, og så har man et problem.

Hvis man rejser med fly kan det godt skabe komplikationer, hvis man rejser med et uregistreret skydevåben, uanset om det måske er et antikt perkussionsvåben. Det er altid en god ide at undersøge reglerne i oprindelseslandet og hos flyselskaber.

De blankvåben, man kan indføre uden tilladelse jævnfør afsnittet ovenfor, kan også udføres uden tilladelse. Altså de våben, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Det betyder at alle blankvåben på samlertilladelse og på våbentilladelse ikke må udføres uden tilladelse.

For at få en udførselstilladelse til blankvåben kræves det, at man først skaffer modtagerlandets tilladelse til indførsel. Dernæst kan man søge om dansk udførselstilladelse.

Rejser kortere end 3 måneder med henblik på jagt eller til skydekonkurrencer, kræver ikke tilladelse, men betingelsen er, at man har et Europæisk Våbenpas, hvis man skal rejse inden for Unionen. Hvis man skal rejse til lande uden for Unionen, skal man udfylde en deklaration hos Toldvæsenet. Se også afsnittet om våbenpas.

Permanent udførsel af skydevåben kræver udførselstilladelse. Det samme gælder jagt/konkurrence rejser med en varighed på mere end 3 måneder.

Udførsel til EU lande og til nordiske lande samt Færøerne og Grønland fås hos politiet. Justitsministeriet giver tilladelse til alle andre lande.

Udførsel af forladevåben fabrikeret før 1870 og bagladevåben fabrikeret før 1870 og som ikke kan anvende enhedspatron kræver også udførselstilladelse.

Betingelsen for at få udførselstilladelse er, at modtagerlandet giver tilladelse til indførsel.

Alle politikredse har en politivedtægt, og de er ikke ens fra sted til sted. I København lyder

Politivedtægtens § 16: · stk. 1. Det er forbudt på eller ud over en gade at benytte skydevåben, herunder legetøjsvåben, at tænde bål, at afbrænde fyrværkeri eller lignende eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, der kan medføre skade, eller som kan være til ulempe for forbipasserende.

· stk. 2. Udenfor gader er det forbudt at benytte skydevåben eller afbrænde fyrværkeri eller lignende, hvis det er egnet til at medføre fare eller væsentlig ulempe for færdselen

· stk. 3. Personer under 18 år må ikke medføre skydevåben, herunder bue og slangebøsse, på en gade, medmindre våbnet er emballeret eller ubrugeligt. Forbudet gælder dog ikke personer, som i henhold til våbenlovgivningen har opnået tilladelse til at besidde og bære våben, når færden med våben sker inden for tilladelsens rammer.

Det kan altså være tilladt at skyde på offentligt område uden for skydebaner, men man skal overveje straffelovens § 252, der omtaler det at forvolde fare for liv og førlighed.

En anden ting er, at våbentilladelser og våbenpåtegninger er givet med henblik på skydning på godkendte skydebaner og i områder, hvor man må gå på jagt. Det betyder at man ikke må anvende våbnene uden for disse områder.

Man kan altså i den forbindelse få en sag på halsen for at overtræde vilkårene for våbentilladelsen/påtegningen

Det kan også være tilladt at skyde på privat område, men så skal grunden nok være større end et almindeligt parcelhus. Den mest udbredte form for lovlig skydning på privat grund er jagt eller indskydning af jagtvåben.

En skydebane er et sted, hvor der bliver skudt mere end 5 gange om året. En sådan skydebane skal godkendes, og det fører som bekendt en del bryderier med sig.

Man skal huske, at vore tilladelser er baseret på brug på godkendt skydebane. Hvis man vil bære våben i forbindelse med udstillinger og lignende skal man have tilladelse til det.

Forladevåben fabrikeret før 1870 kan bæres uden tilladelse, men man skal lige holde øje med politivedtægten og ikke foretage sig noget, der kan forstyrre den offentlige ro og orden.

Personer, der er i besiddelse af Europæisk Våbenpas, kan uden særskilt tilladelse fra politiet transportere og besidde skydevåben under rejse i 2 eller flere medlemsstater med henblik på deltagelse i jagt- eller konkurrenceskydning.

De enkelte EU-lande kan dog have nationale regler, som forbyder eller kræver forudgående tilladelse for indrejse med visse våben, uanset at våbnet er opført i et våbenpas.

For at et våben skal kunne optages i et våbenpas, skal man enten have våbentilladelse/jagttegn eller våbenpåtegning til det pågældende våben. Et originalvåben uden tilladelse kan altså ikke optages i våbenpasset med mindre man får det på våbenpåtegning eller våbentilladelse.

Det er endvidere et krav, at våbnet skal kunne klassificeres i de forskellige kategorier. I øjeblikket kan rifler klassificeres under kategori C 2, og glatløbede musketter/bøsser under kategori D.

Perkussions og flintelås pistoler/revolvere kan ikke umiddelbart optages i våbenpasset, da der ikke findes kategorier for disse våbentyper.

Det kan dog alligevel lade sig gøre at få disse våben i våbenpasset, men så skal man angive tændsystemet som centraltændt. Dette bevirker imidlertid, at disse forladevåben får en restriktiv kategori, men man kan i det mindste komme ud at rejse.

Våbenpasset, der er gratis, fås på det stedlige våbenkontor. Medbring personlig legitimation, våbentilladelse/våbenpåtegning eller jagttegn, foto, evt. frankeret svarkuvert. Ud over våbnets almindelige data, såsom fabrikat, model serienummer og kaliber, skal du angive totallængde samt løbslængde

Våbenpasset giver tilladelse til at transportere ammunition i rimeligt omfang, med mindre de enkelte lande direkte har forbudt indførsel af det pågældende våben.

Som sortkrudtsskytter er vi lidt på den, når vi skal til konkurrencer i udlandet, sådan som reglerne er i dag. Nogle af vore våben kan optages i våbenpasset. Andre kan ikke, selv om vi har tilladelse til våbnene.

Udrejse til EU-lande med blankvåben og våben uden våbenpas kræver ifølge våbenbekendtgørelsens § 27 udførselstilladelse.

Der er en del forvirring om disse regler, og en del skytter benytter de regler der er gældende for ikke EU-lande som skitseret nedenfor, ved rejse til EU-lande, men det er selvfølgelig ikke lovligt.

Hvis man vil deltage i konkurrencer eller på jagt i ikke EU-lande, skal man aflevere en særlig deklaration til toldvæsenet ved udrejsen. Toldvæsenet i det land, du rejser ind i, vil nok også gerne hilse på.

På deklarationen skal anføres dit navn og din adresse; Skydested i udlandet, samt detaljer om våbnet. Der skal ikke søges om tilladelse, og det er afgiftsfrit.

Opholdet i udlandet kan vare op til 3 måneder, og gælder også ammunition. Ved hjemrejse skal man igen ind til toldvæsenet og deklarere våbnet ind.

Deklarationen ligger hos toldvæsenet ved Schengengrænsestationer, eller den kan trækkes på www.politi.dk Deklarationen har blanketnummer P 704-15. Udlændinge, der rejser ind i Unionen skal bruge blanketnummer P 704-14

Blankvåben skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Alle skydevåben, der er omfattet af en eller anden form for tilladelse (våbenlovens § 1 stk. 1 nr. 1 skal i dag opbevares i våbenskab.

Hvis man har indtil 25 skydevåben i alt, og hvor højst 10 af dem er særligt farlige skydevåben, (f.eks. pistoler) skal man opbevare i henhold til våbenbekendtgørelsens § 20, stk. 3: Sikringsskab i klasse EN 1143-1 grade O eller tilsvarende sikringsniveau. Eller på dansk: SKAFOR Blå.

Hvis man har mere end 25 skydevåben i alt eller mere end 10 særligt farlige skydevåben, (f.eks. pistoler) skal man opbevare sine våben i henhold til våbenbekendtgørelsens § 20 stk. 4: Sikringsskab i klasse EN 1143-1 grade 1 eller tilsvarende sikringsniveau og der skal være tyverialarm til en godkendt alarmcentral. Eller på dansk: SKAFOR Rød + alarm.

Forladevåben fremstillet før 1870 og bagladevåben fremstillet før 1870 og som ikke kan anvende enhedspatron.

Det fremgår af våbenbekendtgørelsens § 20 stk. 7, at der er mulighed for at søge om dispensation fra ovennævnte opbevaringsregler.

Hvis man holder sig til at samle på skydevåben fremstillet før 1890 og de våben der i øvrigt er nævnt i våbencirkulærets § 13 stk. 1 nr. 1 er der altså gode muligheder for at få dispensation.

Hvis samlingen derimod består af mere moderne våben, herunder glatløbede haglgeværer skal man nok ikke satse på at kunne få dispensation.

Patroner skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende i aflåst gemme.

Hvis man opbevarer sine skydevåben i SKAFOR blå eller rød, må man opbevare ammunitionen i samme skab.

Man må opbevare sine skydevåben midlertidigt uden for hjemmet i forbindelse med jagt, skydekonkurrencer eller andet anerkendelsesværdigt formål. Perioden er fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt og der skal opbevares som følger:

på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition skal opbevares for sig i aflåst gemme.

Forladevåben må ikke anvendes til jagt og regulering af pattedyr. Det betyder altså, at man godt kan gå på jagt på fuglevildt med forlade haglbøsser.

Bagladerifler med sortkrudtspatroner kan godt tænkes anvendt til jagt på pattedyr, hvis våbnet overholder kravene til anslagsenergi som beskrevet i bekendtgørelsen om skydevåben, der må anvendes til jagt, § 3.

Den første ansøgning efter våbenloven koster 840 kr. og de efterfølgende koster 420 kr. Det er derfor en god ide, at den første ansøgning har lang løbetid. Først en samlertilladelse der løber i 10 år, og dernæst tilladelser med kortere løbetid.

Når man køber ny riffel kan det ofte svare sig at registrere det nye våben før man afmelder det gamle våben.

Hvorledes forholder vi os ved kulturelle arrangementer, så som Åbent Hus på Jagt- og Skovbrugsmuseet? Her plejer vi at stille op med vore våben for at vise, hvorledes man gjorde i gamle dage. Dette indebærer både originale våben og replikavåben, ligesom nogle har jagtknive og bajonetter med.

I sådanne tilfælde skal man først søge det lokale politi om tilladelse til at deltage efter politivedtægten. Det vil sige, at formanden skriver, at de og de personer vil deltage med de og de våben, og at der vil blive skudt med løst krudt af de pågældende. Når polititilladelsen foreligger, kan vi så deltage, såfremt vi har de grundlæggende tilladelser i orden. Det vil her sige, at en samlertilladelse til blankvåben udstrækkes til at gælde et enkeltstående udendørs arrangement, og at våbentilladelse til skydevåben udstrækkes til at gælde på samme måde.

Mange har efterhånden generelle bæretilladelser til blankvåben til netop sådanne arrangementer.

Det er ikke meningen, at den enkelte skal søge om at få lov til at være med. Lad blot formanden tjene sin løn.

Der er 54 politikredse her i landet og det vil sige at der er 54 måder at fortolke våbenlovgivningen på. Man kan derfor godt komme ud for variationer i de forskellige våbenkontorers måde at gøre tingene på.

Man kan klage over afgørelser, truffet af de lokale våbenkontorer. Hvis du ønsker at få prøvet en afgørelse, skal du henvende dig til Justitsministeriet, Færdsels-kontoret, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Forside	Stævnekalender	Lovbogen	Medlemsforeninger	Våbenklasser	Bestyrelsen	Links
Forbundseffekter	Nyheder	Lidt våbenhistorie	Uberti Cup	Resultater	Rekordlister	Billedgalleriet