Regler

Regler

Reglement

for

MUZZLE Loaders Associations International Committee

 

MLAIC

 

Hjemmeside: www.mlaic.org

 

 

 

 

100 MLALC- Organisation og komité

 

110 Formålsparagraf

MLAIC's formål er som defineret af den stiftende komité den 20. juni 1971:

  1. a) At udvikle offentlig interesse i gamle våben ved at skyde med dem med metoder og under omstændigheder så rimelig nær de oprindelige forhold som muligt
  2. b) At forebygge enhver form for ændring, der vil kunne ødelægge gamle våbens historiske værdi. At fremme kendskabet til rette metoder til renhol­delse, vedligeholdelse og reparation for at bevare gamle våben fra ødelæg­gelse og skader, som ikke lader sig reparere.
  3. c) At fremme forskning omkring gamle våben og gamle betjeningsmetoder.
  4. d) At organisere konkurrencer, fastsætte skydereglementer, offentliggøre resultater, uddele præmier og mesterskabstitler, afgøre stridigheder om­kring skydereglementer etc.

NB: Det står fast, at MLAIC's skytter skal være samlere/skytter, som ken­der såvel den tekniske side som de historiske kendsgerninger om de våben, de anvender. De skytter, der kun kender til skydning, har ikke berettigelse i  MLAIC's mesterskaber og bør opfordres til at udvide deres kendskab til våbnene.

 

 

120 Komitémedlemmer.

 

121    Det nationale forbund, som MLAIC har accepteret, repræsenterer det pågældende land, udpeger et officielt komitémedlem. Al korrespondance, registrering i forbindelse med mesterskaber osv., går via denne delegerede.

 

122    Den delegerede kan skifte, men det nationale forbund forbliver det samme, indtil pågældende organisation officielt og formelt har orienteret MLAIC om evt. skifte i repræsenterende forbund.

 

123    Komitéen kan ikke optage en enkelt klub som officiel repræsentant for et land, men kun en sammenslutning af klubber. Hvis klubberne ikke kan organisere et forbund, vil det pågældende lands nationale olympiske sammenslutning udpege landets repræsentant.

 

124    I henhold til drøftelse på komitémødet 1973 skelner man mellem "medlemmer", som deltager i komitemøder og verdensmesterskaber, og de "korresponderende medlemmer", som kun er interesseret i vore aktiviteter eller som er i færd med at bygge forladeskydning op. Kun "medlemmer" kan stemme om regelændringer.

 

 

130    Organisation af komitéen

 

131    Det land, der organiserer mesterskab, præsiderer fra dagen efter det igangværende mesterskab til sidste dag i det mesterskab, pågældende land arrangerer. Præsiden­ten vil være formanden for det nationale skytteforbund eller for det nationale forlade-skytteforbund.

 

132    Sekretæren vælges til sidst på hvert verdensmesterskabskomitémøde.

 

133    Fra 1978 vil MLAIC's korrespondanceudgifter blive dækket af et årligt bidrag fra hvert land, og bidraget betales på komitémødet.

 

 

140    Komitemøder

 

141    Komitéen mødes årligt:

  1. Hvert andet år ved verdensmesterskaberne om onsdagen fra kl. 14 til kl. 18. Mødet skal dog afsluttes senest kl. 23.
  2. I det mellemliggende år foregår mødet på stedet for det kommende mester­skab, fortrinsvis mellem medio september og medio oktober. Om muligt skal datoen fastlægges ved det foregående komitemøde.

 

142    Komitébeslutninger.

Næste mesterskab. Postskydninger osv.

Ændringer af regler (gældende fra det næstfølgende år).

Optagelse af nye medlemmer. Fastsættelse af medlemsbidrag osv.

 

143    Dagsorden:

  1. a) Dagsorden skal sendes til alle delegerede mindst 3 måneder før mødet, for at alle har tid til at gennemdrøfte det i deres organisationer.

b)Forslag, der ikke findes på dagsordenen, kan ikke komme til afstemning.

 

144   Afstemning:

  1. a) Alle beslutninger skal ske med 2/3 majoritet. Hvert land har een stemme. 2/3 majoritet udregnes udfra afgivne ja og nej stemmer. "Undlader at stemme" medregnes ikke.
  2. b) Hvis et medlem ikke kan komme til mødet, kan han sende en stedfortræder, som har fuld beføjelse, eller han kan stemme via stedfortræder fra andet land eller via korrespondance.
  3. c) En delegeret kan være stedfortræder for een anden delegeret.

 

145    Komitémøder og registrering:

          Afstemningsformularer uddeles til alle delegerede.

          Disse formularer udfyldes under mødet med de afgivne stemmer, og vil således dokumentere           de tagne beslutninger.

 

 

200 Verdens- og zonemesterskaber

 

201   a) Verdensmesterskaberne afholdes hvert andet år. Fortrinsvis mellem 15. juni og 15. juli eller imellem 20. og 30. september.

 

  1. b) Zonemesterskaberne arrangeres i de mellemliggende år om muligt. Zone A - Den Europæiske Zone (de europæiske lande og Sydafrika) Zone B - Stillehavszonen (Australien, Canada, Japan, New Zealand og USA).

 

  1. c) Verdensrekorder kan kun sættes ved verdensmesterskaber. MLAIC's general­sekretær vil som zonerekord optegne det bedste resultat opnået ved verdens- eller zonemesterskab af en skytte boende i den pågældende zone.

       

  1. d) Skytter, der ikke tilhører pågældende zone, kan deltage i zonemesterskaberne som gæster udenfor konkurrence.

 

202   Det organiserende land vil udsende en officiel invitation og registreringsformularer mindst

2 måneder før konkurrencerne starter.

 

203    Deltagende hold skal returnere formularerne mindst 6 uger forud med navne på alle

medlemmer og deres selskab. Det skal heri klart fremgå, hvem der er holdkaptajn. Derunder skal det forventede indrejsetoldsted angives, og der skal foreligge liste over de våben, holdet medbringer, udvisende fremstillingssted, type, kaliber og hvis muligt serienummer eller identifikationsmærker. Endelig skal der fremsendes oplysninger om transportmåden, ønske om hotelreservationer og campingplads etc.

 

204    En skytte skal enten være født i, permanent fastboende i eller besidde gyldigt pas udstedt af     det land, som han repræsenterer ved mesterskaberne.

 

205    Mesterskabsorganisatoren skal være i stand til at fremlægge landets holdning i forbindelse                           med politiske problemer, som måtte involvere et andet medlemsland ved det foregående                                 komitémøde. Idet nogle organisationer er tvunget til at følge deres lands officielle holdninger                        og beslutninger, kan det være formålstjenligt at opstille et "MIAIC - international team"                                 bestående af:

  1. a) Skytter fra ikke-medlemslande.
  2. b) Skytter fra medlemslande, som ikke sender et officielt hold. Dog med accept fra pågældende lands organisation.

206    Et startgebyr vil blive opkrævet til at dække skiveudgifter, medaljer og udgifter til           arrangementet.

 

207    Plan for mesterskaberne:

Onsdag: Registrering, våbenkontrol, træning og komitémøde.

Torsdag: Træning og våbenkontrol.

Fredag, lørdag og søndag formiddag: Konkurrencer.

Søndag eftermiddag: Præmieoverrækkelse.

Søndag aften: Officiel middag.

 

210    Kategorier - Antal deltagere.

 

211    Antallet af deltagere i hver klasse fastsættes af den organiserende nation, afhængig af til rådighed stående banekapacitet.

 

212    Så vidt muligt sættes maksimum på 16 skytter pr. land. Heraf maksimalt 50 % replika (dvs. kombinationer af fra 16 originale alene, til 8 originale og 8 replika,

eller 0 originale og 8 replika).

 

213    Der kræves minimum 4 skytter for at individuel konkurrence regnes for gældende.

 

214    Klasse 7 (Colt) og klasse 12 (Mariette): Samme maximale antal af skytter.

 

215    Klasse 2 (Maximillian) og klasse 5 (Cominazzo): Det maksimale antal må ikke være mindre end 5 pr. nation.

 

216    Alle klasser undtagen i 2 kategorier- O (Originale våben) og R (Replika våben)

         

  1. a) En skytte kan enten deltage i kategori O eller R, men ikke i begge kategorier i samme
  2. b) Begge kategorier (O og R) i en klasse kan skydes samtidig, hvis dette findes nødvendigt af hensyn til tidsplanen.
  3. c) Holdskydninger afvikles udelukkende med originale våben, (kategori O), når undtages klasse 13 Peterlongo (kategori R) og klasse 17 (Amazonas), 19 (Nagashino), 20 (Rigby), 24 (Pforzheim), 25 (Wogdon), og 23 (Hawker) som kan skydes med originale, replika eller en kombination af begge kategorier.

 

220    Holdskydninger

 

221   Såfremt det ikke er muligt af hensyn til tidsplanen, vil holdkonkurrencerne ikke blive afviklet separat. Hver holdkaptajn vil da forud for den officielle åbning udpege de 3 skytter, der udgør holdet. Klasse 23 (Hawker) dog af 4 skytter, nemlig 2 skytter fra klasse 21 og 2 skytter fra klasse 22.

 

222    Der skal mindst være opstillet 4 hold for at en holdkonkurrence kan være gældende.

 

 

230    Medaljer og pokaler

 

231 Der tildeles medaljer til de 3 førstplacerede i hver individuelle klasse og til skytterne på de 3 førstplacerede hold i holdklasserne som følger:

 

          1) Vinder: guldmedalje.

          2) 2. plads: sølvmedalje

          3) 3. plads: bronzemedalje

 

232    Pokaler tildeles vinderen i hver individuel konkurrence og til det vindende hold i hver holdkonkurrence.

 

233    Pokaler skal af holdkaptajnen tilbageleveres ved det næstfølgende mesterskab.

 

 

240 Ceremonier

 

241 Mesterskaber åbnes med en kort ceremoni før starten på skydningerne.

 

242 Afslutningsceremoni arrangeres på skydningens sidste dag efter præmie­overrækkelsen.

 

250 Protester

 

251    Protestkomité: Dannes af 3 medlemmer og 3 suppleanter udpeget på mesterskabets komitémøde.

 

252    Et medlem afløses af en suppleant, såfremt stridsspørgsmålet involverer enten en deltager fra hans/hendes land, eller angår en klasse, i hvilken han eller hun deltager.

 

253    Protestkomitéen har følgende pligter og ansvar:

 

  1. a) Skal afgøre alle stridsspørgsmål.

 

  1. b) Skal gennemgå de 4 bedste skiver i hver klasse.

 

  1. c) Skal gennemgå de 4 bedste skytters våben i en klasse, såfremt der er protest.

 

254    Protestkomitéens beslutninger er endelige.

 

255    Klager, der ønskes behandlet af protestkomitéen, skal afleveres skriftligt, enten af landets delegerede eller holdkaptajnen. Klager, der angår pointoptælling, skal indleveres til lederen af optællingen inden en time efter, at pointtallet har været offentliggjort.

 

256    Diskvalifikation af en skytte kan foretages af banekommandøren under skydnin­gen, men kun i    tilfælde af dårlig opførsel eller overtrædelse af sikkerhedsregler.

Efter at pågældende serie er skudt færdig, skal banekommandøren videregive sagen til protestkomitéen til endelig afgørelse.

 

257    Formanden for protestkomitéen og ledende banekommandør vil i fællesskab fastlægge plan for møder i protestkomiteen og udsende denne plan.

 

258    Værtsnationen skal være repræsenteret i protestkomiteen af hensyn til informationsproblemer. (Uden stemmeret.)

 

 

260  Våbenkontrolkomiteen

 

261    Våbenkontrolkomitéen skal udpeges af MLAIC's præsident blandt deltagende medlemmer fra

          mindst 3 lande.

 

262    Våbenkontrolkomiteen har følgende pligter og ansvar:

 

  1. A) Skal foretage inspektion af alle våben, der anvendes under mesterskaberne, før   skydningerne påbegyndes. Våbnene skal have været forevist våbenkontrollen, inden                                  de anvendes i nogen klasse.
  2. B) Skal på en let synlig måde identificere og mærke alle våben, der er godkendt til  
  3. C) Skal på banen have til rådighed alle instrumenter og måleudstyr, der er nød­vendigt for at gennemføre våbenkontrol: En kaliberdorn. En mikrometerskrue. Et forstørrelsesglas. Et sæt skruer med metrisk gevind. Desuden diverse specifikationer på de mest almindelige våbentyper.
  4. D) Våbenkontrolkomiteen kan udføre kontrol af ethvert våben umiddelbart efter en skydning er afviklet på standpladsen. Kontrol af sigtemidler, pibe m.m. med henblik på at våbnet overholder de fastsatte regler.

 

263      A) Tvivlsomme våben skal ved forevisning for våbenkontrollen ledsages af relevant dokumentation, og kan enten godkendes med forbehold eller afvises.

NB: Med forbehold betyder, at komiteen accepterer, at et våben opfylder reglerne, men uden garanti for autenticitet.

 

  1. B) Tvivlsomme kugler skal forevises våbenkontrollen inden skydningen, sammen med relevant dokumentation, og kan enten godkendes eller afvises. En kugle skal overgives til våbenkontrollen

 

264     Diskvalifikation af et våben foretages af våbenkontrollen og skal ske inden skydningen.

 





350  Våben.

 

351 Generelle krav.

  1. Et våben må kun bruges een gang i samme klasse.
  2. B) Alle våben, der anvendes i MLAIC-mesterskaber, skal være privatejede.
  3. C) Forreste sigtemiddel må kun farves sort eller hvidt.
  4. D) Sikkerhedsro skal, hvis den er til stede, være i god funktionel stand.

 

352 Originale våben: Enhver ændring, der foretages på et originalt våben, og som medfører at våbnets historiske værdi forringes, medfører diskvalifikation ved MLAIC konkurrencer.

  1. A) Militærrifler: Tjenesterifler og musketter anvendt i klasserne nr. 1, 3, 8, 9, 10,15, 17 og 24.

    1) Våben fremstillet i henhold til militært mønster. Uændrede og med sigtemidler af originalt tilsnit.

2) Mindre begrænsede ændringer er tilladt på bageste eller forreste sigtemiddel på     militærrifler på et reservekorn eller -kærv, således at originalen ikke ændres, og således at våbnene dermed kan tilpasses til de afstande, der skydes på. Udformningen af for- eller bagsigtet skal være tilnærmelses­vis den samme som originalen.

3)  Glatborede militære flintemusketter med fastmonterede bagsigter må ikke anvendes i klasserne nr. 1 og 9, og fjernelse af bagsigtet er ikke tilladt. Militære flintemusketter med aftagelige bagsigter (fjernelse må ikke kræve indgreb i våbnet) må anvendes i klasserne 1 og 9 med afmonteret bagsigte.

4) Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene, og brug af laderør er ikke tilladt.

5) Kaliber skal være større end 13,5 mm (.5315").

6) Piber må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.

7)Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.

  1. Frie rifler: Alle forladerifler, som ikke kan klassificeres under kategori A (Militære rifler) med datidige sigtemidler (ikke teleskopiske eller optiske).

Anvendes i klasserne nr. 2, 4, 8, 14, 15, 16, 17,19, 20, 24 og 26.

Følgende afvigelser og begrænsninger gælder for frie rifler:

1) Hulsigte (inkl. nyfremstillede replika) er tilladt, så længe de tilsvarer våbnets fremstillingsperiode. NB: Denne fremstillingsperiode for dioptersigter op til år 1750 for luntevåben, op til 1850 for flintelåsvåben og indtil 1890 for perkussionsvåben.

2) Militærrifler med kaliber mindre end 13,5 mm (.5315") kan anvendes i klas­se nr. 4 og 20, med fri kaliber i klasserne nr. 2, 8, 15, 17,19 og 24.

3) Piber må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.

4) Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.

 

  1. Pistoler og revolvere: Alle originale, uændrede pistoler og revolvere, med datidige

sigtemidler. Anvendes i klasserne nr. 5, 6, 7. Følgende afvigelser og begrænsninger gælder for pistoler og revolvere:

1) Riflede enkeltskuds-pistoler (klasse nr. 6) skal have sigtemiddel som i det 19. århundrede, dvs. nipsenålsform, slankt blad (maksimum tykkelse 2,03 mm (.080")), slank pyramide, men ikke en kraftig bladform. Bagsigtet skal være V eller U form. Ikke kasseformet.

2) Forreste sigtemiddel på original revolvere, som anvendes i klasse 7 (Colt), må have en højde, der passer til træfbilledet på 25 m afstand, men den originale profil skal bevares.

3) Piben må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.

4) Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.

 

 

 

353  Replika våben.

En replika er en nyfremstillet reproduktion af et antikt originalt våben med original type sigtemidler, låsekonstruktion, kolbe og pibe. Våbnene behøver ikke at fremvise indskydningsmærker.

  1. A) Militære replikarifler.

Tjenesterifler og musketter anvendt i klasserne nr. 1, 3, 8, 9, 10 og 15, 17 og 24 gælder følgende:

1) Militære replikavåben skal følge det originale militære mønster, og have tilnær­melsesvis de samme specifikationer og tolerancer. Riffelgangsstigningen og antal af riffelgange skal være som på originalen, men dybden må afvige.

2) Begrænsede mindre ændringer er tilladt på bag- eller forsigtet på militære repli­karifler for at tilpasse dem til de afstande, der skydes på. Formen på for- eller bagsigtet skal være tilnærmelsesvis det samme som på originalen.

3) Militære glatborede replika flintemusketter, der har bagsigte, tillades ikke i klasse nr. 1.

4) Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene, og brug af laderør er ikke tilladt.

5) Kaliber skal være over 13.5 mm (0.5315")

 

  1. B) Fri replikariffel.

Alle replika af et originalt forladevåben, som ikke kan klassificeres under "Militære replikarifler", med datidige sigtemidler (ikke teleskopiske eller optiske) og som anvendes i klasserne nr. 2, 4, 8, 14, 15, 16, 17, 19, 20 og 24 gælder følgende:

  • Riffelgangsstigning og antal af riffelgange skal være som på originalvåben, men dybden af

riffelgangene kan afvige.

2) Hulsigte (diopter) er tilladt, så længe de tilsvarer våbnets fremstillingsperiode. NB: Denne fremstillingsperiode for dioptersigter op til år 1750 for luntevåben, op til 1850 for flintelåsvåben og indtil 1890 for perkussionsvåben.

3) Militære replikarifler med kaliber under 13,5 mm (.5315") kan anvendes i klasse nr. 4 og 20 og fri kaliber i klasserne nr. 2, 8, 14, 15, 16,17,19 og 24.

 

  1. C) Replika pistoler og revolvere.

Alle replika af en original, uændret pistol eller revolver med datidige sigtemidler.

Anvendes i klasserne nr. 5, 6, 12,13,18 og 25 gælder følgende:

1) Replikapistoler, der anvendes i klasse 6 (riflede enkeltskuds perkussions­pistoler) skal have sigtemidler som i det 19. århundrede. Dvs. nipsenålsform, slankt blad (maksimum tykkelse 2,03 mm (.080")), slank pyramide, men ikke en kraftig bladform. Bagsigtet skal være af V eller U form, ikke kasseformet.

 

2) Forreste sigtemiddel på replika revolvere, som anvendes i klasse 12, må have en højde, der passer til træfbilledet på 25 m afstand, men profilen skal være den samme som på originalen. Replika rifling er fri.

 

3) Forreste sigtemidler nedlagt i svalehale kan accepteres på replika revolvere, såfremt svalehalens udragende ender er filet glat med piben.

 

354  Luntebøsser (Originale og replika)

  1. A) Originale glatborede luntemusketter som anvendes i klasserne nr. 14, 15, 16, 19, 24, 27.

Tidlig portugisisk eller japansk: Udformet med et kindskæfte (som et pistolgreb) i stedet for en egentlig bøssekolbe. Bagsigtet skal være med en snæver spalte, og forsigtet en pyramide eller en lodret søjle. Udskiftning af disse sigtemidler skal opfylde nævnte specifikationer.

  1. B) Replika glatborede luntemusketter som anvendes i klasserne 14, 15, 16 og 24 i overensstemmelse med følgende 2 designs: 1. Tidlig portugisisk eller japansk: Udformet med et kindskæfte (som et pistolgreb) i stedet for en egentlig bøssekolbe. Bagsigtet skal være med en snæver spalte, og forsigtet en pyramide eller en lodret søjle. 2. I europæisk stil, med skulder skæfte og, i miltær udformning, udstyret med en gaffel, denne er ikke tilladt i MLAIC konkurrencer. Justerbart dioptersigte er ikke tilladt, dog er samtidigt fast bagerst dioptersigte tilladt eller rørsigte monteret piben tilladt.  
  2. C) Luntepistoler til brug i klasserne 5 og 28. (se 354 G)
  3. I japansk stil- i samme udformning, dog kortere, som en japansk luntemusket.
  4. I europæisk stil- stor kalibret luntepistol i europæisk design.
  5. D) Lunter (gælder for originale og replika)
  6. Den tændte ende af lunten skal være i en sikkerhedsæske under ladning.
  7. Lunten skal fæstnes under skydning for ikke at flyve bort.
  8. E) Ompibning. Ompibning af japanske luntemusketter er tilladt af sikkerhedshensyn, såfremt der ikke sker ændring af den originale udvendige fremtræden af våbnet og dets historiske karakteristika. Ompibede luntevåben tillades kun at deltage i replika klasser.
  9. F) Hvis der er mindre end 4 tilmeldte luntevåben i kategori original kan disse deltage i replika.

 

355  Diverse.

 

1) Originale og replika flintlåspistoler, som anvendes i klasse nr. 5 skal have minimumkaliber på 11 mm (.433").

2) Ladning af revolver: For at undgå, at revolvere anvendes som enkeltskuds­pistoler, skal deltagerne lade 5 + 5 + 3 kamre til de 13 skud.

3) Tromlen må ikke afmonteres en revolver under ladning.

4) Rustfri stål er tilladt til større enkeltdele af replikarevolvere (pibe, lås og kamre).

5) Hårdforkromede piber er tilladt i replika haglvåben.

 

356  Ammunition:

 

  • Kun fabriksfremstillet krudt må anvendes.
  • Ladning skal ske fra forud afmålte beholdere med en enkelt ladning.
  • Fængkrudtsflasken må ikke indeholde mere end 16 gram (25O grains US) krudt.

 

  1. Forladning: Plasticforladningspropper er ikke tilladt i nogen klasse. Forladningspropper skal være fremstillet af papir, stof eller filt.
  2. Skal være af original type som følger:

1) Flint- og luntevåben: Rundkugler.

2) Riflede perkussionspistoler (klasse 6): Rundkugler.

3) Perkussionsrevolvere: Rund- eller spidskugle.

4) Militære perkussionsrifler: Originaltype Minié eller kompressionskugler.

5) Fri perkussionsrifler: Rundkugle, Minié, kompressions- eller spidskugle.

6) Kugler med forudprægede riffelgange må ikke anvendes i et våben, der ikke oprindeligt er konstrueret til denne type kugler.

7) Ingen moderne kugletype, eller wadcuttertyper må anvendes i nogen kon­kurrence. (Maxiballs er ikke tilladt).

 

357  Tilbehør

  1. Remme:
  • Skal være original eller reproduktion af en original type. Justerbare moderne finskydningsremme, såvel som remme, der kun er fikseret fortil, er ikke tilladt.
  • Kun militære remme i klasserne nr.1, 3, 9 og 10 er tilladt.
  • Bæreremme er tilladt på våben uden rembøjler, såfremt der anvendes stropper eller bånd til befæstelse på våbnet. Der må ikke monteres rembøjler på våben, der ikke allerede har sådanne.
  1. B) Håndstøtter: Skal være original eller reproduktion af en original type, og an­vendes på våben, som er fremstillet til dette tilbehør.
  2. C) Tragte og laderør: Kan anvendes i alle klasser undtagen nr. 1, 3, 9 og 10. Korte tragte, max 10 cm (4") lange i klasserne 1, 3, 9 og 10 for at undgå krudt-spild.
  3. D) Rensestokke: Kan anvendes i alle klasser undtagen i nr. 1, 3, 9 og 10.
  4. E) Påklædning: Ingen begrænsning.

 

358 Reparationer

  • Skal være udført som originalt og tilsvare våbnets fremstillingsperiode.
  • Alle fængstål eller fængstålbelægninger skal være fremstillet af jernholdigt mate­riale.
  • Nedlægning af piben i moderne materialer, såsom glasfiber eller epoxy er ikke tilladt. Piben kan lejres i savsmuld og animalsk lim, således som det blev foretaget af datidige våbensmede ved reparationer.

 

359    Data om våben anvendt af de 6 bedst placerede i hver klasse

Endeligt MLAIC mesterskabsresultat vil indbefatte følgende oplysninger om de 6 bedst placerede skytters våben i hver klasse:

Våben, fremstiller/fabrikat, kaliber. Af hensyn til nye skytter helst også (på frivillig basis): Kugletype, -vægt og kaliber. Krudtfabrikat og ladning. Sigtemidler (hulsigte, åbne, etc.).

 

 




Våbenklasser, præcisionsskydning.

 

360    Geværklasser

 

  • 1. Miquelet - individuel: kategori O & R - Hold (kategori O): nr.9 Gustav Adolf.

Miquelet er en tidlig solid spansk flintlås type med udvendig slagfjeder, hovedsalig anvendt i Middelhavsområdet.

  1. A) Våben: Militær glatboret flintemusket.
  2. B) Sigtemidler: Original type sigtemiddel, intet bagsigte.
  3. C) Skive: 200 m fransk militær riffelskive.
  4. D) Stilling: Stående.
  5. E) Afstand:

 

  • 2. Maximillian - individuel: kategori O & R - Hold (kategori O): nr.26 Wednock. Hold (kategori R) nr. 29 Lucca.

Navn efter den østrigske kejser Maximillian (1459-1519), ivrig jæger og våbenentusiast, siges at være den første som anvendte riflede jagtvåben.

  1. A) Våben: Fri flinteriffel, fri kaliber.
  2. B) Sigtemidler: Samtidige sigtemidler, inklusive nyfremstillede sigtemidler af gammel type.
  3. C) Skive: ISSF 50m pistolskive.
  4. D) Stilling: Liggende
  5. E) Afstand: 100 m.

 

363  Nr.3. Minié - individuel: kategori O & R - hold: nr. 10 Pauly (O)

Paul Etienne Minie', fransk officer (1804-1879), opfandt og udviklede det ekspanderende projektil, som muliggjorde nemmere, hurtigere ladning og bedre ballistiske egenskaber end rundkuglen.

  1. A) Våben: Militær perkussionsriffel over 13,5 mm kaliber (.5315")
  2. B) Sigtemidler: Af original type (med mindre tilladte ændringer).
  3. C) Skive: ISSF 50m pistolskive.
  4. D) Stilling:
  5. E) Afstand: 100 m.

 

  • 4 Whitworth - individuel: kategori O & R - hold (kategori O & R blandet): nr.20 Rigby.

Sir Joseph Whitworth, engelsk ingenør (1803-1879), udviklede bl.a. fremstillingsmetoder og design af riffelløb til langdistanceskydning.

  1. A) Våben: Fri perkussionsriffel, fri kaliber, som ikke kan kvalificere til klasse 3

B)Sigtemidler.         Samtidige sigtemidler, inklusive nyfremstillede sigtemidler af gammel type. Hulsigte for og bag er tilladt, såfremt de tilsvarer originalvåbnets fremstillingsperiode.

  1. C) Skive: ISSF 50 m pistolskive.
  2. D) Stilling:
  3. E) Afstand: 100 m.

 

 

 

365  Nr.8 Walkyrie - Kvinder- individuel: kategori O & R - hold  (kategori O & R blandet): nr. 17 Amazonas.

Walkyrier er de kvindelige krigere i nordiske sagaer.

  1. A) Våben: Fri - eller militær perkussionsriffel. .
  2. B) Sigtemidler: Som anført under regler for fri- eller militærrifler
  3. C) Skive: ISSF 50 m. pistolskive.
  4. D) Stilling:
  5. E) Afstand:              100 m.

 

366 Nr.14  Tanegashima - individuel: klasse O & R - hold nr. 19 Nagashino (O & R blandet, 4 skytter) nr. 27 Nobunga (O, hold a' 3 skytter).

Tanegashima er en ø i det sydlige Japan, hvor strandede potugisiske søfolk i 1543 bragte luntevåben til Japan. Våbentypen blev brugt af det japanske militær helt til slutningen af 1800 tallet.

  1. A) Våben: Kindskæfte type glatløbet luntemusket af hvilken som helst kaliber i O klasse. Fri glatboret luntemusket af fri kaliber i R klasse..
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type, inklusive nyfremstillede                          sigtemidler af gammel type.
  3. C) Skive: 200 m. fransk militær riffelskive.
  4. D) Stilling: Stående.
  5. E) Afstand: 50 m.

 

 

  • 15 Vetterli - individuel: kategori O & R - hold (kategori O & R blandet): nr. 24 Pforzheim.

Freidrich Vetterli (1822-1882) udviklede i 1869 den berømte 13 skuds schweiziske repeterriffel.

A)Våben:                 Alle lunte-, flinte- eller perkussionsrifler eller musketter.

B)Sigtemidler:         Som anført under reglerne for de enkelte klasser.

C)Skive:                   ISSF 50 m pistolskive.

D)Stilling:                Stående.

E)Afstand:              50m.

 

 

  • 16 Hizadai - individuel: kategori O & R - ingen holdkonkurrence.

Hizadai er den knælende skydestilling som japanske samuraier anvendte.

  1. A) Våben: Fri glatboret luntemusket af fri kaliber.
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type, inklusive nyfremstillede gamle sigtemidler.
  3. C) Skive: 200 m. fransk militær riffelskive.
  4. D) Stilling: Knælende.
  5. E) Afstand: 50 m.

 

Klasse nr. 36 Pennsylvania. Individuel, kategori O & R.- ingen holdkonkurrence. Typebetegnelse på den klassiske amerikanske "longrifle", også kendt som Kentucky riflen, en videreudvikling af  Jaegerriflen medbragt til USA af tyske immigranter. Bortset fra skydestilling og afstand samme regler som klassen Maximillian.

Våbentype: Flinteriffel, fri kaliber. 

Afstand og skydestilling: 50m, stående. 50m ISSF pistolskive.

Sigtemidler: Original type.

Projektil: Rundkugle.

 

 

Klasse nr. 37 Lamarmora. Individuel, kategori O & R.- ingen holdkonkurrence..Italiensk general. (?)

Våbentype: Militær perkussionsriffel over 13.5 mm kaliber (.5315")  

Afstand og skydestilling: 50m, stående. 50m ISSF pistolskive.

Sigtemidler: Af original type med mindre tilladte ændringer.

Projektil: Original type  Minie' eller kompressionskugler.

Andet: Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene og brug af laderør er ikke tilladt.

 

 

 

 

 

 

 

369  Gevær - holdklasser:

          Nr. 9, Gustav Adolph:        Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr.1, Miquelet. (O våben)

          Nr. 10, Pauly:                     Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 3, Minié. (O våben)

Nr. 11,Versailles:               Kombination af klasserne nr. 9 og 10.

Nr. 17, Amazons:               Hold á 3 skytter, reglerne for nr. 8, Walkyrie. (O og R blandet)

Nr. 19, Nagashino:             Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 14, Tanegashima. (O og R blandet).

Nr. 20, Rigby                     Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 4, Whitworth. (O og R blandet)

Nr. 24, Pforzheim              Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 15, Vetterli. (O og R blandet)

Nr. 26 Wednock                Hold af 3 skytter, reglerne for klasse nr.2, Maximillian (O våben)

Nr. 27 Nobunga                 Hold af 3 skytter, reglerne for klasse nr. 14 Tanegashima (O våben)

          Nr. 29 Lucca                       Hold af 3 skytter, reglerne for klasse nr. 2 Maximillian (R våben)

 

 

390 Pistolklasser:

 

  • 5 Cominazzo - individuel: kategori O & R - Hold nr. 25 Wogdon (O & R blandet).

Navn efter den i 16 og 1700 tallet fremtrædende italienske bøssemagerfamlie Cominazzo fra Gardone Val Trompia i Italien.

  1. A) Pistol: Fri enkeltskuds glatboret flintelås eller original luntepisstol, minimum 11 mm i kaliber (.433")
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type.
  3. C) Skive: ISSF 50 m. pistolskive.
  4. D) Stilling: Stående.
  5. E) Afstand: 25 m.

 

  • 6 Kuchenreuter - individuel: kategori O & R - hold (kategori O): nr. 18 Boutet

Navn efter den tyske bøssemagerfamilie Kuchenreuter fra Regensburg, Tyskland. Kendte for fremstilling af førsteklasses våben fra 1626 frem til idag

  1. A) Pistol: Fri enkeltskuds perkussionspistol, riflet, fri kaliber.
  2. B) Sigtemidler: Tidsmæssig korrekt 19. årh. type (se regel 353 C)
  3. C) Skive: ISSF 50m.
  4. D) Stilling: Stående.
  5. E) Afstand:                  

 

393  Nr. 7

Colt - individuel: kategori O - hold nr. 30 Adams.

Navn efter Samuel Colt, USA som designede den første perkusionsrevolver der blev fremstillet i større produktionstal fra 1838 og frem.

  1. A) Revolver: Fri perkussionsrevolver - original.
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Fri højde på forsigtet, men samme profil                              som på originalen.
  3. C) Skive: ISSF 50 m. pistolskive
  4. D) Skydestilling: Stående.
  5. E) Afstand: 25 m.

 

394  Nr. 12

Mariette - individuel: kategori R - hold: nr. 13 Peterlongo.

Mariette var en belgisk fabrikant af flerskuds "peberbox" pistoler, navnet forbindes med alle typer og fabrikater af sådanne våben.

  1. A) Revolver. Fri perkussionsrevolver - replika.
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Fri højde på forsigtet, men samme profil                                                      som på originalen.
  3. C) Skive: ISSF 50 m pistolskive.
  4. D) Stilling: Stående
  5. E) Afstand:                     25 m.

 

___ Nr. 23

Donal Malson - individuel: kategori O & R – ingen holdskydning.

Indstiftet i 2008 til minde om tidligere General Secretary for Muzzle Loaders Associations’ International Committee.

  1. A) Revolver. Fri perkussionsrevolver - replika.
  2. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Fri højde på forsigtet, men samme profil                                                      som på originalen.
  3. C) Skive: ISSF 50 m pistolskive.
  4. D) Stilling: Stående
  5. E) Afstand: 50 m.

 

395 Nr. 28

Tanzutsu- individuel: kategori O & R- ingen holdskydning

TAN-ZUTSU japansk for kort våben. TAN betyder kort, ZUTZU betyder våben.

  1. Fri luntepistol: Glatboret, japansk type, fri kaliber. Europæisk type, stor kaliber som på

                                            forbilledet.

  1. B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Profil af original type.
  2. C) Skive: ISSF 50 m pistolskive.
  3. E) Afstand: 25m

 

  1. 38 Remington: Klassen som ikke skydes, udgøres af det sammenlagte resultat fra skydning af klasse 7 Colt eller klasse 12 Mariette,  samt klasse 23 Donald Malson. Skytten skal forud for sin skydning bestemme hvilket våben der anvendes i klasse 23 (50m), hvilket våben så skal anvendes på 25m. (ved våbenkontrollen ) opd. august 2010

 

399  Pistol og revolver holdkonkurrencer:

          Nr.13, Peterlongo:              Hold á 3 skytter, følger regler for klasse 12, Mariette  (R).

          Nr.18, Boutet:                    Hold á 3 skytter, følger regler for klasse 6, Kuchenreuter (O).

          Nr.25, Wogdon                  Hold a' 3 skytter, følger regler for klasse 5, Cominazzo. (O & R blandet).

          Nr.30, Adams                     Hold a' 3 skytter, følger regler for klasse 7, Colt (O). 

 

 

 

 

 



500 Sikkerhedsregler

 

501    Rygninger strengt forbudt på skydelinien.

 

502    Der må ikke affyres fænghætter eller afbrændes fængkrudt, før signalet "start skydning" har lydt. Der må ikke påsættes fænghætter eller fængkrudt, før våbnet peger mod skiven.

 

503    Under "stands skydning midlertidigt" skal hanen sættes i sikkerhedsro og fænghætte og fængkrudt fjernes.

 

504    Alle våben skal aflades, når signalet "stands skydningen" har lydt, og før skytten forlader skydelinien.

 

505    Krudt må ikke forefindes på banerne i store portioner. Al krudt til ladning skal være pakket i beholdere med et enkelt skud.

         Ingen fængkrudt i beholdere, der indeholder mere end 16 gram (250 grains). Lad­ninger skal afskærmes mod solen.

 

506    Fænghætter: Disse er følsomme, og bør holdes ude af solen og væk fra gnister. Der må kun medbringes det antal, der skal bruges til skydningen, og æsken skal holdes lukket.

 

507    Kuglen skal placeres fast mod krudtladningen.

 

508    Sikkerhedsbriller: Brugen af disse er påbudt. Brillerne kan være farvede eller klare. Skydebriller er tilladte.

 

509    Brugen af høreværn er påbudt for skytter og officials.

 

510    Originale våben skal være i en sikker og brugbar stand.

 

511    Replika våben skal være af pålideligt fabrikat og i god funktionel stand.

 

512    Ladninger må aldrig overskride de på ladetabellerne for moderne sortkrudt anførte størrelser.

 

513    Funktioneringsfejl: Skytten skal holdet våbnet pegende mod skiven i mindst 1 minut. Mundingen skal herefter holdes mod skiven så meget som muligt, og aldrig mod andre skytter eller tilskuere.

 

514    Hvis en funktioneringsfejl eller svigt ikke kan behandles umiddelbart af skytten selv, må han tilkalde banekommandøren, før han foretager sig yderligere.

 

515    Flinte- eller lunteklasser: Der bør mellem skytterne opstilles beskyttelsesskærme mod gasstrålen fra fænghullet.

 

516    Luntevåben: Den tændte ende af lunten skal opbevares i en sikkerhedsæske under skydningen. Lunten skal fæstnes, så den under skydningen ikke flyver bort.

 

 

517    Tilskuere skal stå mindst 3 m bag skytterne og forholde sig i ro under skydningen. Ingen anden end banekommandøren har tilladelse til at tale til skytterne under skydningen.

 

518    Ladefejl:  Kugle uden krudt,  2  kugler osv.:  Skytten  tilkalder standpladskommandøren og får her tilladelse til at tømme våbnet.

 

519    Skytten er personligt ansvarlig for, at hans våben og udstyr er i god stand og sikkert funktionerende.

 

  • Krudt: Der må kun anvendes fabriksfremstillet sortkrudt.
  • Det er påbudt at lukke kamre på revolvere med fedt efter at tromlen er ladt.